skip to Main Content

Kristine Løschenkohl Albrechtsen

Partner og en del af ledelsen og advisory board i akademiet NOAK
Coach, mentor og mediator på gestaltterapeutisk grundlag
Underviser grupper i coaching, mentoring og mediation
Global Business Engineering

Om mig – personligt

Jeg var en urolig rebel! Den rolle hjalp mig forunderligt nok i teenageårene, selv om det kan lyde lidt sparsomt, at det kunne være en kvalitet at kunne lægge arm med drenge og drikke øl.

Jeg havde brug for at lære den side af mig, så jeg også kunne få fat i modpolen; den fornuftige og præsterende. Jeg opdagede og udviklede en evne og en udholdenhed til at kunne arbejde mig igennem tæt på hvad som helst. Den der kunne hjælpe andre.

Det blev til to tydelige modsætninger, der gjorde det klart, at jeg grundlæggende søgte at blive set og føle, at jeg var god nok og at jeg var elsket. Hvad enten jeg brugte den rebelske side eller den pleasende side. Jeg vidste det selvfølgelig ikke, men jeg mærkede, at noget var galt. Gennem terapier opnåede jeg at finde balancen mellem de to sider af mig.

Vision

Jeg ønsker at hjælpe dig med at simplificere ting der i deres natur er så komplekse, at de kan være svære at overskue. Baseret på det, hjælper jeg dig med at se mulige konkrete handlinger, der som små (eller store) skridt på vejen, kan være med til at udvikle dig i den retning der er rigtig for dig.

Uddannelses- og erhvervsbaggrund

Jeg er coach, mentor og mediator på gestaltterapeutisk grundlag fra Essens Instituttet.
Med Global Business Engineering som baggrund har jeg tilføjet tallige efteruddannelser i ledelse, rådgivende salg og relationsopbygning. Min karriere har knyttet sig til udvikling og implementering af strategi og forretningsudvikling i store globale projektorienterede virksomheder. De seneste år har jeg fungeret som uafhængig konsulent og hjælper brancheorganisationer, Udenrigsministeriet og lokale ambassader med forretningsudvikling og projekter.

Jeg har blandt andet haft roller som projektleder, kommerciel direktør og administrerende direktør i virksomheder i Danmark, Norge og USA. De senere år har jeg primært arbejdet i/med Asien og Mellemøsten.

Privat

Jeg bor på landet med min datter og hendes far og et større dyrehold.

Bestil tid

Der er i øjeblikket lukke for tilgang af klienter.

Stine er et jern! Hun er skarp og kærlig.

Hun er også beviset på, at coaching er effektfuldt og effektivt, fordi hun formår at omsætte metoderne og tilgangen så samarbejdet bliver givtig over hele verden og over de forskellige kulturer, hun færdes i.

Stine er lattermild, og kan skelne mellem at gå følelsesmæssigt dybt og målrettet fokuseret med en lethed, der også kan være brug og behov for.

Stine er desuden også formidabel til at lokalisere om problemet ligger i organisation, i teamet, i medarbejdergruppen, på ledelsesgangen…

Enhver virksomhed skal have en Stine på holdet. Jeg anbefaler hende dybt.

Kristian,
Stines kollega på akademiet NOAK.

Back To Top