skip to Main Content

Frank Deela

Frank Deela

MPF psykoterapeut og reg.exam.psykoterapeut. Individuel-, par- og gruppeterapeut
Ansvarlig uddannelsesleder
Stifter, direktør og en del af ledelsen i akademiet NOAK

Vision

Jeg holder overordentligt meget af at se mennesker ”komme hjem til sig selv”. Tage ansvar for livet, og finde ud af, hvor stor en frihed det er. Fuldstændigt som det, jeg selv måtte igennem. På samme vis støtter jeg dig i at blive dig uden fx påtaget maskulinitet og masker, og finde frem til dig og din forståelse af, hvad der er vigtigt i dit liv.

Sammen kommer vi til at undersøge, hvad der har stået i vejen for dig, for; “forvandlingen sker først, når du bliver dig selv”.

Jeg har et indgroet grundsyn og en værdi over den alle; nemlig respekt. Det betyder, at jeg møder dig med respekt hvad end din livsførelse er.

Om mig – personligt

Når jeg ser tilbage kan jeg konkludere; jeg har altid arbejdet en hel del. Jeg har været arbejdsom og nok endda en slider, vil jeg – og andre – kalde det.

Men imens jeg tog turen igennem at blive møbelsnedker, og arbejde som det på Burmeister og Wain, være ølmand på Carlsberg, værtshusejer på Vesterbro, løfte kufferter i lufthavnen, ja så blev jeg såmænd også gift og skilt adskillige gange.

Jeg forstod ikke, hvordan det dog lod sig gøre, at lige netop jeg blev gift med alle de besværlige kvinder, førend en klog mand endelig vovede sig igennem mit panser. Han sagde; ”det er din måde at være i livet på, som resulterer i de konflikter, du gang på gang havner i”.

Det gjorde forskellen. Jeg måtte ændre mit liv og min livsopfattelse. Endda efteruddanne mig til både socialpædagog og psykoterapeut, og finde min autentiske maskulinitet, ikke mindst. Og lære mig at tro på, at maskulinitet og sårbarhed faktisk er to forenelige størrelser. Forvandlingen skete først, da jeg blev mig selv, som blandt andet bar den frugt, at jeg i dag igen er gift med den kvinde, som fødte mine tre børn.

Talrige efteruddannelser, og det tilkomne indre arbejde, har forvandlet mig til mig, forvandlet mit liv, og i tilgift givet mig en forståelse for, hvad der er vigtigt i mit liv. At blive mig selv er langt vigtigere end at være alle mulige andre.

Uddannelses- og erhvervsbaggrund

Jeg er uddannet eksamineret gestaltterapeut for individ og gruppe fra Nordisk Gestalt Institut. Modtaget supervision af blandt andre gestaltterapeut, cand.jur. og cand.mag. Erik B. Smith.
Herudover er jeg uddannet socialpædagog, og har mere end 40 års erfaring i erhvervslivet som leder, selvstændig og virksomhedsejer. I gennem årene har jeg opbygget og ledet bosteder og dagbehandlingssteder for misbrugere, og i dag beskæftiger jeg mig med virksomheders ledelses- og medarbejdertrivsel i krævende arbejdsmiljøer.

Privat

Jeg er gift – for anden gang – med min hustru, og sammen har vi 3 børn.

Frank Deela har lukket for klienttilgang

Send en sms på +45 40818462 eller ring på samme nummer. Du kan også sende en mail på fd@akademiet-noak.dk

Frank er et fantastisk menneske. Det tror jeg også, du vil opleve med den ro han udstråler, som skaber den nødvendige tryghed til at du kan bevæger dig ind i det sårbare rum.

Du vil opleve en varme og en oprigtig nysgerrighed på dig som menneske. Det er for mig tydeligt, at Frank lever sit liv, og en stor faglig viden, som han trækker med ind i jeres terapeutiske rum.

I vores samtaler har jeg aldrig følt mig forkert, uanset hvad jeg har valgt at bringe op, og du vil selv opleve at føle dig set, respekteret og rummet med lige dele alvor og humor, og altid med værdigheden i fokus.

Du skal ganske enkelt bare vælge Frank.

Kristian,
Franks kollega på akademiet NOAK.

Back To Top